|
Post by Hailey Jones on Dec 13, 2011 5:05:38 GMT -5
Hallows Edge er en lille by, beliggende i Washington, ud til kysten. Det er en af den slags byer der intet andet har at være kendt for, end at være en god familie-by.
Stedet har en meget lav mængde kriminalitet, der florerer ikke ret mange stoffer rundt i byen og der er ikke rigtigt noget at stjæle. Politiet ser stort på aldersgrænsen med hensyn til at køre bil, så længe man altså kører bilen ordenligt.
Rygter spredes hurtigt i byen, der med et indbygger tal på knap 4,000, har et alle-kender-alle forhold. Mange af byens beboere har rødder tilbage til byens stiftelse i 1500-tallet, hvor den officielt blev døbt 'Hallows Edge'.
Byen er omringet af en dyb, og tæt skov der dog har adskillige stier og mærker for at gøre det sværere for folk at fare vild. På den ene side af skoven, ligger stranden der er et populært sted om sommeren, grundet den fine sandbund der er her.
Om sommeren er vejret ofte varmt, og fugtigt. Det regner en del, men klarer op til efteråret og vinteren. Byen får ofte store mængder sne, meget tidligt på året. Solen skinner først rigtigt igennem om efteråret og vinteren.
Skolen 'Hallows Edge High School' er ikke bygget op med et fast hierarki, folk går dog en del i kliker alt efter interesser. Det er en forholdsvis lille skole, med omkring 180 elever.
Hospitalet er også ganske lille, med ringe pladser og lidt gammeldags pleje. Det er underbetalt, og underbemandet men formår dog at give tilstrækkelig service til at holde folk nogenlunde sunde.
Byen har desuden en række traditioner, såsom juleballet, høstfesten, skoleafslutning, midsommer fest, og flere andre.
|
|