Post by Hailey Jones on Dec 28, 2011 16:11:50 GMT -5
[/sup] Canis.Varulve ::
Dette er de mange grupper af varulve der findes på siden, de er ligestillet og deres 'navne' er kun for at holde styr på dem. Alle disse racer er ude af stand til at dø en naturlig død.
Flere af racerne forvandler sig udelukkende ved hjælp af fuldmånens lys, det er lyset og de stråler som månen udsender som udløser forvandlingen i disse tilfælde.
Samtlige af disse racer har brug for en bestemt udløser, før deres forvandling fra menneske til varulv kan finde sted. En personlig krise eller oplevelse, som f.eks. mord vil tillade udskillelsen af et stof i hjernen, der så vil aktivere det skjulte gen.
I andre tilfælde er vrede nok. Tingene er specificeret i race-beskrivelserne.
Varulvene blev kendte for omkring 2,000 år siden. De opnåede dog først den fulde udødelighed for 1,840 år siden, hvilket er den maksimale alder for en varulv på siden.
Canis varulve er et væsen som kan være ualmindeligt farligt, specielt overfor vampyrer. De er fødte jægere, og deres naturlige ærkefjender er nattens herskere, vampyrerne. Disse varulve kan ikke smitte andre og på denne måde sprede sig. Man fødes med canis generne, og alle slægtninge i en blodlinje af varulve har genet. Dog bliver man ikke automatisk varulv af dette, da genet først skal aktiveres. Indtil dette sker, lever man som et almindeligt menneske, og trods man kan opleve få subtile tegn igennem sit liv, bliver man ikke forvandlet, og mange kender ikke engang til deres varulve gener. At aktivere genet sker meget simpelt ved at forårsage en andens død. Om man selv tager vedkommendes liv spiller ingen rolle, så længe man er årsag til døden. Og i det øjeblik at denne person ånder ud, aktiveres genet, og man vil ved næste fuldmåne forvandles. Disse varulve forvandles kun ved fuldmåne, og ikke andre tidspunkter. Dog kan dette heller ikke forhindres, og det stopper aldrig før den dag man dør.
Om dagen og på almindelige nætter, er de som ganske almindelige mennesker, på nær nogle få mindre ting. De har en lidt større fysisk styrke end almindelige mennesker, og deres kropsvarme er meget høj. Derudover har canis varulve tendens til at være meget aggressive, og let lade sig provokere. Ved fuldmåne udviser de dog en unaturlig hurtighed og fysisk styrke, som kun måske vampyrer kan måle sig med. Derudover har de et helt specielt angreb tiltænkt deres naturlige ærkefjender, da en varulvs bid er fatalt for enhver vampyr, og der er ingen kendt kur. I tiden lige efter genet aktiveres, vil det føles som om at huden brænder, og vedkommende vil have svært ved at styre sine impulser og sine aggressioner, og man kan opleve ømme muskler, idet genet langsomt begynder at forvandle kroppen. Når ”forbandelsen”, som mange kalder den, er blevet aktiveret kan vedkommendes øjne få et kraftigt gult skær når de bliver meget vrede og mister kontrollen, og så vil de henkastes i en vredesrus og kan for et øjeblik opnå unaturlig fysisk styrke, selvom de er i menneskeform.
Selve forvandlingen er langsom og ufatteligt smertefuld. Det sker ved solnedgang på nætter med fuldmåne, og når forvandlingen begynder, vil de hurtigt begynde at mærke virkningen. Efter kort tid vil de ligge hjælpeløse på jorden vredet i unaturlige, groteske stillinger, med lemmer stikkende ud i unaturlige vinkler, idet deres krop begynder at ændre sig og knoglerne ændrer form. Dette giver dem uudholdelige smerter, og dette øjeblik er der mange som gruer for lige fra slutningen af en fuldmåne, og indtil starten af den næste. Under fuldmånen vil de til forveksling ligne en almindelig ulv, dog større. Hver ulveskikkelse er forskellig, og alle er ikke ens. Efter et par timer, når månen igen forlader himmelen, vil varulven returnere til menneskeskikkelse. Efter den første forvandling vil en ung varulv opleve kraftige muskelsmerter i den efterfølgende tid. Ældre og mere rutinerede varulve kan til en grænse kontrollere sig selv under fuldmånen, mens andre mister kontrollen i en blodrus.
De har ligesom adskillige vampyrarter, forhøjet regenerering, som tillader dem at heale dem selv ualmindeligt hurtigt. Derudover har de en foruroligende evne til at vide når nogen lyver for dem. En af deres største svagheder er wolfsbane, en plante som er utrolig giftig for dem. Ved indtagelse bliver de meget svækkede, syge og oplever feberanfald, og hvis den kommer i kontakt med deres hud efterlader det grimme, smertefulde brændemærker. [/ul]
----------------------
En bestia er et utroligt farligt og kraftfuldt væsen. Om dagen ligner de fuldstændig almindelige mennesker, udover en forhøjet kropstemperatur, og en ofte betydeligt større fysisk styrke. De er hurtige, selv i menneskeform, selvom det først gør sig virkelig gældende under en fuldmåne, hvor deres ulvegener træder ind. Når de er forvandlet er de et dødeligt våben, og de fødte jægere. De er umenneskeligt hurtige og stærke, og deres sanser er alle forhøjede. De hører ualmindeligt godt, og kan lugte deres bytte på lang afstand. Og på trods af deres vilde og bestialske natur, er de også højt intelligente og taktiske.
At være bestia er noget man er født til, selvom det kræver at generne først aktiveres før at de træder ind og man kan forvandles. Indtil da, ligger det i dvale dybt i deres DNA, og udadtil er det helt umuligt at se hvad der gemmer sig under overfladen. En bestia har tendens til at være meget impulsstyret, og deres følelser bobler let op og bryder igennem overfladen, og de kan have svært ved at holde det inde. Specielt ophidselse og vrede kan være meget svært at skjule, men endnu mere at kontrollere, hvorfor mange bestia ofte har tendens til voldelig adfærd.
De har en øget regenerering, som gør at hvis de får en skade heles den meget hurtigt, og i løbet af kort tid vil de fleste kropsdele være så gode som nye, medmindre skaderne er alvorlige og omfattende. Bestia har som det gør sig gældende med de fleste varulve og ulvedyr generelt, tendens til at leve og rejse i flokke, og man kan derfor nemt risikere at støde ind i en hel gruppe varulve på en gang, medmindre de er nye og endnu ikke har tilsluttet sig en flok, eller valgt ikke at være en del af en.
Et bestia bid er fatalt for en vampyr, og bare det mindste bid vil efterlade et tydeligt mærke, som hurtigt efter vil begynde at blive rødt og betændt. Det går ikke længe inden bidet vil begynde at brede sig, og et meget lille bid i skulderen kan derfor i løbet af få timer dække hele overarmen og dele af ryggen. Når først bidet begynder at vokse er det et tegn på at vampyren ikke har længe igen, og på dette tidspunkt vil den allerede føle sig syg og være svag og afkræftet og opleve alvorlige kramper og feberanfald. Til sidst vil dette lede til døden. Hvor længe dette tager, varierer meget, og kan være alt fra få timer og til dage, dog ender det altid fatalt for vampyren, og der er ingen kendt kur. Bidet er dog kun dødeligt når varulven er forvandlet, og om dagen er den derfor sårbar overfor angreb.
Forvandlingen ved fuldmåne er en langvarig og smertefuld proces, som tvinger varulvens muskulatur og knoglestruktur til at ændres, og smerterne kan være uudholdelige, og særligt den første forvandling kan være særlig svær. Når varulven er forvandlet ligner den hverken en ulv eller noget menneskeligt, men derimod et sted imellem de to. Arme og ben bliver længere og stærkere, overkroppen bliver mere markeret og kraftigere og kraniet ændrer form og får en stump, rund snudelignende facon. Hudfarven ændres og antager en unaturlig, syg farve og lange tykke pelstotter vokser ud overalt på kroppen. Disse ændringer i kropsudformningen giver varulven et meget bestialsk og frygtindgydende udseende, og det kan være et meget intimiderende syn, som kan være nok til at tage modet fra selv de mest optimistiske udfordrere.
Når de er i denne skikkelse nærer de sig ved blod og kød, og de finder deres ofte både i dyr og mennesker, men undlader heller ikke en chance for at få ram på en af deres naturlige fjender, vampyren. Deres selvbeherskelse er næsten lig nul i denne situation, og nyere ulve kan have utroligt svært ved at styre sig. Dog ses det at mere erfarne varulve er i stand til at kontrollere sig til en vis grænse.
Det bedste våben mod disse, er wolfsbane, som de er stærkt allergiske overfor, og når det kommer i kontakt med deres hud forårsager det en kemisk reaktions om brænder dem, hvilket er meget smertefuldt. Når det indtages virker det som en slags gift og gør dem meget syge og svage, og i større mængder kan det være dødeligt. [/ul]
----------------------
En lupus er et meget gammelt og kraftigt væsen. De kan spore deres aner helt tilbage til oprindelsen af de første varulve, selvom få detaljer om deres historie er bredt kendt.
Ligesom deres artsfæller, besidder disse en utrolig fysisk styrke, samt imponerende reflekser, hurtighed, udholdenhed og atletik. Derdover har de betydeligt forstærkede sanser samt en overmenneskelig koordinationsevne. De har desuden en regenerationsevne overlegen overfor de fleste andre varulve og vampyrer. Disse kraftigt styrkede motoriske evner lader dem blandt andre ting løbe lange distancer på ingen tid, springe flere meter op i luften, eller kravle op ad vægge med lethed og hurtighed. Disse evner overgår ofte flere typer vampyrer, og de gør sig gældende selv i deres menneskeform, selvom de er betydeligt styrkede ved forvandlingen.
Denne type varulv adskiller sig fra mange af deres artsfæller på deres udseende, idet de frem for at tage form af en stor ulveskikkelse, i stedet indtager en form som bedst kan beskrives som en mellemting mellem ulv og mand. De er store, kraftige væsener med en tyk pels som dækker hele kroppen. Deres hovedform bliver meget lig en ulvs, og deres hænder og fødder udskiftes med store, stærke poter i stedet. Deres tænder er lange, skarpe og stærke, og kan bide igennem det meste, og brække en fuldvoksen mands arm med et enkelt bid. De bevæger sig oftest på bagbenene, da de har en balanceevne som tillader dem dette, selvom de dog også kan ses på alle fire, hvilket tillader dem at bevæge sig hurtigere.
Ulig flere af deres fæller, kan disse varulve forvandles til enhver tid, og fuldmånen har ingen indvirkining på denne cyklus. Dog tærer det på deres kræfter, da det er en hård process, og der er derfor begrænsninger for hvor ofte og hvor længe de kan indtage og holde deres ulveform.
Disse kan både være født som ulv, eller blive det. For det meste skeles der ikke på hvorvidt begge eller kun en af forældrene er en lupus, og de ses derfor alle i et lige lys. Dog kan der forekomme forskelle i deres styrker alt efter hvor renblodede deres lupusgener er, og ofte kan fuldblodsulve derfor være stærkere og hurtigere end dem som er født hvor den ene forælder er menneske, eller andet. Deres bid udskiller lupus-virussen, som agressivt kan overtage et normalt menneskes fysiologi, og derved gøre det til en lupus også. Bidet og giften som findes i deres gener, er dog typisk dødeligt og ofte vil biddet derfor være fatalt for offeret og forårsage dennes død, frem for at forvandle vedkommende. Biddet er altid fatalt for en vampyr, og de kan derfor ikke forvandles på denne måde, men vil i stedet dø, og der findes ingen kendt kur for dette.
[/ul]
[/blockquote]
